Om Bhutan

Bhutan folk


Kongedømmet Bhutan er et sydasiatiske land i Himalaya med et areal på 47.000 km², beliggende tæt på Tibet, Assam og Sikkim. Bhutans hovedstad og største by er Thimphu, og det officielle sprog er Dzongkha. Der bor ikke særlig mange i Bhutan, eftersom det har et indbyggertal på ca. 691.000 beboer. Landet er til en vis grad økonomisk og politisk afhængigt af Indien.


Det lille kongedømme er meget isoleret og omkranset af Himalayabjergene. Bhutaneserne kalder selv deres land for “Druk Yul”, hvilket betyder “tordendragens land”. Landet er også og den eneste stat i verden, der har mahayanabuddhisme (tibetansk buddhisme) som statsreligion, og myndighederne lægger stor vægt på at stimulere traditioner, eksempelvis ved brug af nationale klædedragter og afholdelse af religiøse festivaler. Indtil 1961 har Bhutan været lukket for tilrejsende, og således kontrolleres masseturismen.


Bhutans historie

Bhutans historie startede i den første halvdel af 1600-tallet, hvor landet blev etableret som en stat af den tibetanske lama og prins shabdrung Ngawang Namgyal (død 1651). Staten havde en teokratisk tradition, hvor tibetansk buddhisme havde afgørende indflydelse på livet i Bhutan. Fra 1705 til 1907 blev landet styret af to sideordnende parter; ærkebiskoppen Je Khenpo og statsholderen Druk Desi.


Landet var stadig afhængig af Indien og britiske kolonistyrker, og i perioden 1772-1865 var der flere sammenstød mellem parterne. Ved en fredafslutning i 1865 måtte Bhutan give landområder til Indien, men fik til gengæld en årlig erstatning. I årtierne som fulgte var der stadig borgerkrigstilstande i Bhutan, da der var uenigheder mellem den pro-britiske penlop i Trongsa, Ugyen Wangchuck og den pro-tibetanske penlop af Paro. i 1904 fik Ugyen kontrol over landet, og de britiske kolonimagter indgik en aftale med myndighederne i Tibet. Ugyen blev adlet af folket for dette, og i 1907 blev han indsat som Bhutans første konge.


Gennem 1900-tallet har der været flere ændringer Bhutans statsskik og samfundsliv, som alle bærer præg af en “normalisering”. Ved Indiens uafhængighed i 1949 var Bhutan nødsaget til at etablere normale udenrigspolitiske relationer til omverdenen, og dette kulminerede med, at landet blev medlem af FN i 1971. I perioden 2003-2006 påbegyndte staten en process, som skal give Bhutan en egen grundlov, og gøre landet til et demokratisk, konstitutionelt monarki.


Klimaet i Bhutan

Landet har tre klimazoner:


I den nordvestlige del af landet samt i de højt liggende områder på Himalaya er der et arktisk klima med temperatur i juli måneden på 0-5 °C og en lille smule nedbør.


Derudover er der en tempereret zone, hvor blandt andet hovedstaden Thimphu ligger, med en varm sommer, men nattefrost om vinteren. Her forekommer der i regntiden monsunregn, hvilket giver 600-1400 mm nedbør årligt. Temperaturer ligger mellem 15 °C og 26 °C i juni-september, og fra -4 °C op til 16°C i januar.


Sidst er der en tropisk zone i lavlandet og bjergskråningerne, hvilket ligger længst mod syd i landet. Her er sommeren lang, varm og våd, hvorimod vinteren er kort og tør. Der forekommer i sommertiden en sommermonsun, der giver op til 2500 mm nedbør årlig. Temperaturerne ligger mellem 15 °C og 30 °C året rundt, nogle gange stiger temperaturen til op mod 40 °C om sommeren.


Naturen i Bhutan

Bhutan er et bjergrigt land beliggende på sydskråningen af Himalaya. Den overvejende del af landet er et bjergrigt plateau, og Landets højeste bjerge er Kula Kangri (7554 moh) og Gangker Punsum (7570 moh). I dalene, som går fra nord til syd, løber flere floder. Disse floder har udløb i Brahmaputra i Indien. Den mægtige flod munder til sidst ud i Bengalbugten. Vandkraft regnes for at være Bhutans største naturressource, og man regner med, at krafteksport vil give landet et overskud i udenrigshandlen.


De omkringliggende Bjerge, der findes i de alpine nordområder, er en vigtig kilde for vandforsyningen i Bhutan, og samtidig er årsag til sæsonvariationen i vandføring og vandkraftproduktionen. Bjergene er også en potentiel miljøkatastrofe, idet global opvarmning kombineret med den årlige monsunregn kan føre til enorme vandmængder, oversvømmelser, store ødelæggelser og tab af menneskeliv, som findes langs Bramaputras folkerige flodsletter.


Fauna og flora
Bhutan har både en stor fauna og flora, og her findes også mange arter, som er specielle for landet. I alt er 5000 forskellige plantearter registreret. I dag er skovdækningen i landet 64 %, hvoraf 26 % af landet er værnet som nationalparker og reservater. Desuden findes der omtrent 300 forskellige medicinplanter i landet, og tibetanerne kalder landet “Lho Jong Men Jong”, hvilket betyder “det sydlige land med lægeurter”.


Bhutan har et varieret landskab, hvor det tropiske lavland har til forskel for de andre zoner fugtig monsunskove med hamp, skruepalmer, kæmpebambus og banantræer. Hamp bruges traditionelt som svinefoder, til tove og i tekstiler. I den tempererede zone vokser blandt andet gran, skarntyde, cypresser, furu og enebær. I det arktiske alpine område vokser rododendron, græs og urter. Bhutans nationaltræ er cupressus funebris (kinesisk cedertræ), som udnyttes både til tømmer og til røgelse og massageolie.


rød panda


Der er registeret 165 pattedyr i Bhutan. Nogle af arterne er specielt egnede til landet og regionen, som eksempelvis den bhutanske takin. Takin ligner lidt en krydsning mellem en gnu og en moskushjort. De lever i de alpine områder i den nordlige del af landet. Derudover findes kravebjørn, rød panda, sambar, landets største hjortedyr og muntjak, et andet slags hjortedyr. Andre særegne dyrearter er rhesusaber, langurer, specielt Golden Langur (Trachypithecus geei), som kun lever i Bhutan og i tilsvarende biotoper syd for den indiske grænse. Den gyldne langur er specielt på grund af dens gyldne pels, og lever i skovområderne i det sydlig-centrale Bhutan, mellem floderne Puna Tsang Chhu og Manas.


På flere steder i Bhutan findes elefanter og tigre, men de lever primært i Bhutans Royal Manas National Park. Sneleoparden lever i de høje bjergområder, men følger efter sit favoritbyttedyr, bharal, til lavere liggende områder om vinteren. Indtil videre er der registreret 675 fuglearter i Bhutan. Blandt de mest kendte er Haliaeetus leucoryphus og den sorthalsede trane (Grus nigricollis), en trækfugl fra Tibet, som overvintrer i dale i det centrale Bhutan. Derudover findes der i Bhutan den kæmpestore hvidbuget hejre, Ardea insignia, som omtales som en af verdens 50 mest sjældne fugle.