Buddhas lære, livssyn og genfødsel

03/08 - 2012 af admin

Buddhismen er en fælles betegnelse for Buddhas lære, en “frelserlære”. Efter Buddhas død, samledes en del af hans tilhængere for at fastlægge principielle regler for udbredelsen af Buddhas lære, Dharma.

Udgangspunktet er de to veje man ikke må gå, hvis man vil opnå Nirvana – Buddha-stadiet, hvilket er sansenydelsernes/selvoptagethedens veje og selvplageriets/selvudslettendes veje. Han prøvede selv yderpunkterne, som den forvente prins og den selvmorderiske asket – ingen afvejene førte til frelse.

Han fandt middelvejen, der går ud på egen forløsning, den vækker forstanden og fører til sindsro, erkendelse, klarhed og til sidst til Nirvana. Vejen kalder han for den ædle ottefoldige vej“, som viser den rette levemåde og rette vej til erkendelse. Den ædle ottefoldige vej, indgår i de fire ædle sandheder, der forudsætter at:

 

  • Fødsel er lidelse, alderdom er lidelse, sygdom er lidelse, død er lidelse.

Livet er lidelse på grund af vores klæben til den fysiske virkelighed og fordi alt er forgængeligt.

  • Det er lidelse at forenes med det, man ikke holder af, det er lidelse at skilles fra det, man holder af.
  • Lidelsen opstår af menneskets livstørst og begær,

som fører til ny karma og dermed genfødslen. Lidelsen kan kun overstås ved at følge:

  • Den hellige sandhed om vejen, der fører til lidelsens ophør er: den ædle ottefoldige vej.

 

Vejen der sætter mennesket udover “livets hjul” (Dharma loven) og ind i Buddha-stadiet, er altså den ædle ottefoldige vej, der forudsætter: Ret anskuelse, Ret beslutning, Ret tale, Ret handlemåde, Ret levevis, Ret stræben, Ret eftertanke og Ret selvfordybelse.

Efter Buddhistisk opfattelse er det, der bevirker foranderligheden i tilværelsen, den kendsgerning, at livet selv, at hvert enkelt individ med dets sorger og glæder er sammensat af en række elementer, der er i ustandselig vekslen, Dharma. Elementerne opstår og forsvinder hele tiden og indgår i nye kombinationer, altså er de aldrig konstante, men opstår altid i afhængighed af hinanden.

Ifølge Buddha findes der ikke noget personligt “jeg”, men et samspil mellem fem faktorer: Det materielle (legemet og sanserne), følelserne (lyst eller ulyst), forestillingerne, anlæg og drifter samt bevidstheden. Alle vore handlinger kan føres tilbage til disse faktorer. Alle grupperne er forgængelige og hvad der er forgængeligt, er lidelsesfuldt. Hvad der er lidelsesfuldt er uden “selv”.

I den Buddhistiske verden forekommer ikke udelukkende forgængelige og foranderlige elementer, men også konstante faktorer. De to modpoler i Buddhismen er: Samsara, loven der bevirker livets evige kredsløb og Nirvana, tilstanden hvor denne lov ikke længere gælder. Disse to faktorer er konstante.

I årsagskæden, tingenes indbyrdes afhængighed, belyses genfødselsprocessen gennem 12 led: uvidenhed, karmiske dannelser, bevidsthed, sind og krop, de seks sanser, kontakt, følelsen, begæret, stræben efter tingene, tilblivelse, fødsel, ælde og død. Uvidenheden, den såkaldte “ikkeviden” betragtes som den direkte årsag til alle vore lidelser. Årsagen supplerer altså de fire ædle sandheder, da de bare er betragtet fra en anden synsvinkel.

Det, der genfødes, er individet, men ikke samme individ. Individet udfører gode og dårlige gerninger. På grund af disse gerninger genfødes et nyt individ. Hvis man ikke blev genfødt, ville man undgå følgerne af sine slette gerninger; men netop fordi man bliver genfødt, undgår man ikke følgerne af sine dårlige gerninger. Da de elementer der udgør et givet individ til stadighed foregår, er der ikke tale om en “fælles identitet” mellem det afdøde og det nye individ. Men da elementerne, der udgør det nye individ er opstået i afhængighed af de tidligere, er der skabt en kontinuitet.

Ukendskabet til den enkeltes sande væsen er den egentlige årsag til den lidelsesfyldte eksistens, og omvendt er det rette kendskab afslutningen på den lidelsesfyldte tilværelse. Med den rette viden følger livtørstens ophør, dermed afhængighedens ophør og man er nået til Nirvana.

Nirvana er ikke en egentlig himmel, men nærmere et ufatteligt begreb. Det betegner ophørelsen af enhver eksistens eller er en slags saglighedstilstand. Buddha siger, at det er vanskeligt at forklarer med ord, men prøver derimod at forklare det med et billede:

 

“Man kan se en ild der flammer, og man kan forklare,

at det er græs eller træ, der betinger denne ild.

Man kan også se når denne ild er gået ud,

men man kan ikke forklare hvor den er gået hen”.

 

Et menneske, der vil opnå Nirvana, må en lang og besværlig vej gennem Samsara (hjulet af fødsler, død og genfødsler) til frigørelsen. Denne vej kan man kun gøre sig håb om at realiserer, hvis man har store åndelige kvalifikationer. De nødvendige forudsætninger for at nå Nirvana er anført i den ædle ottefoldige vej – altså i den fjerde ædle sandhed. Selvfordybelse eller meditation er det vigtigste af alle midlerne. Buddha nåede selv Nirvana ved selvfordybelse/meditation under et figentræ i Bodh Gaya. Nirvana kan nås i menneskelivet og bliver fuldstændig i døden.