Buddhalegenden

03/08 - 2012 af admin

Legenden fortæller at Dronning Maya, ville drage til sin fødeby for at føde sin søn men måtte gøre holdt i Lumbini. Det var her Siddhartha blev født. Før fødslen havde nogle lærde Brahminer spået, at Maya ville føde en søn, en søn der enten ville blive verdenshersker eller en “Buddha”, de holdt mest på Buddha-forudsigelsen. Kong Suddhodana blev bedrøvet, da han hørte at hans søn ville blive en Buddha, som ville gå ud og forsage verden.

Den vordende Buddha voksede op i stor rigdom og megen pragt, da hans fader derved mente at kunne ændre sin søns skæbne. Som 16 årig blev Siddhartha gift med sin smukke kusine, Yasodhara. Han og hans kone havde hele tre prægtige paladser og de klædte sig kun i den fineste Benares-silke. Hans tjenere holdt konstant en hvid skærm over ham, så han ikke skulle blive snavset, forbrændt, kold etc. Siddhartha bevægede sig aldrig uden for sine paladser. En dag besluttede han, at ville se lidt af verden udenfor. Han havde følelsen af et liv og en tilværelse uden indhold. Samtidig besluttede guderne at vise prins Siddhartha de tegn, der skulle få ham til at forsage verden.

Ved det første tegn bliver en af guderne til en gammel krum olding. Da Boddhisatthva ser denne olding, spørger han sin vognfører, hvad det er, han lige har set, og vognføren svarer: “Sådan er det at blive gammel”!. Siddhartha bliver meget bedrøvet og kongen gør alt, hvad han kan for at muntre prinsen op, uden det lykkes. Under lignende omstændigheder møder Prins Siddhartha, Boddhisathva’en en syg og en død. til sidst viser guderne det endelige tegn: “En mand der forsager verden”. Vognføren forklarer de fordele, der er forbundet med at give afkald på det overdådige liv.

Kort herefter får Siddhartha besked om, at han er blevet fader – uden dog at han føler nævneværdig glæde ved det, da han indser det kun binder ham mere til det verdslige liv og paladset. Prins Siddhartha går ind for at sove uden dog at kunne falde i søvn, da hans gemak minder ham om en ligbrændingsplads.

Han beder en tjener om at sadle en hest. Her forlader den vordende Buddha alle sine goder, 29 år gammel.

Han gik i lære hos to vismænd, hvor han blandt mange andre ting lærte yoga. Sammen med fem andre asketer, drev han i seks lange år, strenge bodsøvelser, og var til sidst ved at dø af sult. Han fandt, at dette ikke var vejen til frelse. De andre asketer vendte ham ryggen, da han begyndte at vandre rundt med sin tiggerskål.

Siddhartha vandrede rundt og kom en dag til Bodh Gaya, lige syd for Ganges i det nuværende Indien. Her satte han sig under et botræ og besluttede, at han ikke ville forlade sin yoga-stilling før han havde opnået den fuldkomne erkendelse. Mens Siddhartha, Boddhisatthva’en – den kommende Buddha, sad og mediterede angreb Mara med kraftig storm, regnskyl og glødende kul. Intet dræbte ham, den kommende Buddha var uovervindelig. Mara spurgte, hvem der var Siddhartha’s vidne på sejren, hvorpå Siddhartha strakte sin højre hånd ned mod jorden og bad den vidne for sig. Jorden skælvede og Mara og hans hær flygtede, til gudernes store jubel.

Boddhisatthva’en Siddhartha gennemskuede Karma og Samsara – sine tidligere gerninger & tilværelser samt reinkarnationens lov. Til sidst så han tilværelsens sammenhæng i en række betingede forhold af årsag og virkning. Han er endelig blevet den fuldt oplyste -Buddha, hvorpå han fremsiger denne hymne i glæde over den vunden erkendelse:

 

Mange fødslers kredsløb har jeg gennemløbet,

uden held søgende husets bygmester.

At fødes atter og atter er lidelse.

Men nu har jeg set dig bygmester,

og husets gavl er styrtet sammen.

Tanken uden spire til nyt liv.

Og har nået drifternes ophør.

 

Buddha Sakyamuni blev siddende et stykke tid under Botræet. Efter at have vandret rundt i, kom Buddha til dyreparken Sarnath (Rishipathana), nær Varanasi. Her holder han sin første prædiken, den såkaldte Benares-tale. Blandt de tilhørende var de fem tidligere asketer, nu fem første Buddhist-munke.